Mere sundhed,-tak!
Sundhedsvæsenet er under pres. Og de ansatte er under pres. Ny Alliance mener, at der skal skal ske en del ændringer i vores måde at tænke på, hvis vi skal have råd til et supergodt sundhedsvæsen i fremtiden.Vi skal først og fremmest lægge en plan for, hvordan vi gradvis opprioriterer forebyggelse i forhold til behandling. Hvis vi ikke nu begynder at tage alvorligt fat på livsstilssygdomme, så vil presset på sundhedsvæsenet blive for stort.
Og så skal vi have forebyggelsen til at hænge sammen, så vi ikke laver kassetænkning i de forskellige dele af den offentlige sektor. Forebyggelse skal være en opgave ikke blot for kommuner og regioner i forbindelse med sundhedsvæsenet, men skal også være en opgave for byplanlæggere, når der arbejdes med trafik og grønne områder og for uddannelsessystemet.
I Ny Alliance mener vi også, at når frugt og grønt er sundt for os alle og kan forebygge forskellige lidelser, så må vi tage konsekvensen og sætte momsen ned på frugt og grønt - sådan alle kan få råd til det.
Vi skal også have sunhedsvæsenet til at hænge meget bedre sammen ved at bruge mere IT-teknologi, så f.eks. røntgenbillieder og laboratoriesvar kan kommenteres over lange afstande.
Hvordan tror du at vi kan få et bedre sundhedsvæsen?