Arbejderpolitik

Onsdag skal jeg besøge 3f afdelingen i Bjerringbro hvor Grundfos er langt den største arbejdsplads. Jeg gætter på at de fleste stemmer S, SF eller Ø for at få længere dagpengeperiode, efterløn og andre velfærdsgoder. Kun få vil have forståelse for Liberal Alliances politik med 40% skat og lavere selskabsskat. Ingen tror at de ting kommer 3f medlemmerne til gavn.

Men det gør de i høj grad.

Grundfos har ca. 4.500 medarbejdere i Bjerringbro, heraf godt 3.000 i produktionen. Ca. 1.000 arbejder på udviklings- og teknologicentret, heraf mange PhD’er, ingeniører og andre med lange videregående uddannelser. Når de har udviklet en ny pumpeserie og projekteret den fabrik der skal fremstille pumperne, går en sværm af smede, maskinarbejdere, specialarbejdere og (hovedsagelig danske) underleverandører i gang med at bygge fabrikken i en af de fabrikshaller der er blevet ledige fordi en ældre produktion nu er udflyttet tul Ungarn, Mexico eller Kina. Fabrikken er flyttet, men bygningen og medarbejderne er der stadig; nu blot i gang med næste nye fabrik og produktion.

Arbejderne i Bjerringbro ved godt, at fabrikkerne er tomme om fem eller ti år, hvis ikke ingeniørerne i udviklingscentret (dem “oppe på bakken”) til stadighed udvikler nye produkter og fabrikker. Uden ingeniørerne ville der være 3.000 familier uden jobs og arbejdsindkomst i Bjerringbro og omegn. Derfor er det allervigtigste for arbejderne ikke om de får 5 eller 10 kroner mere i timen, længere dagpengeperiode eller bedre efterløn. Det er om Grundfos holder fast på at have 1000 ingeniører og specialister ansat oppe på bakken. For uden dem ingen arbejdspladser i fabrikkerne.

Selvom Grundfos er kendt for at tage vidtgående socialt ansvar er virksomheden også en del af den globale konkurrence. I det lange løb kan Grundfos ikke fastholde 1000 ingeniører og specialister i Bjerringbro, hvis det er markant dyrere at udvikle nye produkter og produktionslinjer i Danmark i forhold til udlandet. Det er her, skatten kommer ind: Hvis skatten var 40% ville ingeniørerne være mere motiveret til at arbejde i Danmark (og Bjerringbro) og hvis den danske selskabsskat blev halveret, ville det være fordelagtigt at have endnu flere aktiviteter i Danmark.

Derfor er Liberal Alliances krav om 40% skat på arbejde ikke bare godt for 3f medlemmerne i Bjerringbro; det er forudsætningen for at de har jobs om fem eller ti år. De fleste 3f medlemmer bor og arbejder der hvor de kommer fra. Anderledes med ingeniører og andre med lange, videregående uddannelser. De har langt lettere ved at flytte. De taler fremmedsprog og der er brug for deres specialviden i andre lande. Hvis forholdene i Danmark bliver for sure for dem, så flytter de simpelt hen. Det er der allerede ca 40.000 danskere med lange videregående uddannelser der har gjort; vel at mærke 40.000 flere end de udlændinge der er rejst hertil.

Liberal Alliances politik skaber arbejdspladser. Det er det, beregningerne i DREAM modellen siger. Er det ikke det, der burde kaldes arbejderpolitik?

Hvad mener du? Skriv en kommentar.

10 kommentarer til “Arbejderpolitik”

  1. Ida Christensen

    Tak Vibeke for et tankevækkende indlæg. Jeg har aldrig tænkt på at det hænger sådan sammen. Det var lidt for smart af Lars Løkke at kalde Venstre for et arbejderparti. Hvis nogen skulle fortjene den betegnelse må det da være Liberal Alliance: I satser jo på dem der arbejder, og ved at I gør det, så gavner I også indirekte alle dem der ikke arbejder. Hvis ikke der var nogen til at tjene pengene ville der jo heller ikke være penge i skattekassen.

  2. Oskar Jensen

    Det må jeg sige. Jeg håber at mange vil læse hvad du skriver - og stemme på Liberal Alliance.
    Jeg er efterlønner og det er jeg glad for. Jeg kunne godt være blevet ved med at arbejde nogle år længere. Men chancen var der, og nu nyder min kone og jeg livet.
    Kan du sige mig: Hvis du har ret (og det tror jeg at du har), hvorfor støtter 3f så ikke Liberal Alliance?

  3. Jette jakobsen

    Ja der skal nogle til at begynde på det arbejde vi skal leve af. hele verden, vil gerne være med, og efterhånden som de lærer det og får uddannelse..kan de også det. Vi får kamp til stregen. Jeg tror, det er svært at se og opdage, vi skal til at deles om de øverste pladser i verden. Vi kan ikke leve af at klippe hinanden i Danmark, slet ikke, når vi godt ved, at fattige mennesker, begynder at klippe sig selv, for det er de nød til. jeg vil ikke håbe vi bliver så fattige.

  4. Thomas Maarup

    Der er et spring fra at Grundfos ikke kan fastholde 1000 ingeniører hvis det er dyrere at udvikle produkter og til at ingeniørerne flytter hen hvor skatten er lav. Indkomstskatten og ingeniørernes mobilitet gør vel ikke noget dyrere for Grundfos?

    Jeg forstår at lønniveauet kan være et problem for Grundfos’ omkostninger ved at være i Danmark. Og jeg forstår at indkomstskatten kan være et problem for Grundfos’ mulighed for at rekruttere ingeniører. Men hænger de to ting sammen?

    Man kan jo diskutere (måske måle) betydningen af andre faktorer som infrastruktur, velfærd, lighed osv for Grundfos. Er det oplagt at indkomstskatten er det mest afgørende at gøre noget ved?

  5. Vibeke Riemer

    Grundfos er et eksempel, hvor det er tydeligt at udviklingsingeniørerne er helt afgørende for at udvikling og noget produktion kan fastholdes i Danmark. Det forudsætter at Grundfos har økonomi til at betale ingeniørerne en høj løn (løn + høj skat). Hvis Grundfos kan få en masse udviklingsingeniører i Singapore, så kunne de jo ligeså godt lave udvikling der. Et af de store ingeniørfirmaer har netop fået et tilbud fra Singapore, hvor forskningsfaciliteterne er i top, og skatten meget lavere (både indkomst- og selskabsskat).
    Virksomheder i Danmark kan kun holde sig konkurrencedygtige ved at have højt uddannede medarbejdere og lavere skatter/lønninger. Det gælder de fleste videntunge virksomheder.

  6. Oskar Jensen

    Ja det drejer sig om konkurrencekraft. Hvis Danmark er konkurrencedygtigt som “forsknings- og udviklingsland”, så får vi mange ingeniører som dem på Grundfos, og så får vi nye arbejdspladser for mennesker med kortere uddannelser.

  7. Hanne Schmidt

    Oskar Jensen spørger hvorfor 3f ikke støtter Liberal Alliance når nu partiets politik gavner medlemmerne. Det tror jeg der er en helt simpel forklaring på: 3f’s ledelse har ikke fantasi til at forestille sig at der kan være et bedre alternativ end de gamle venner i S og SF. Fagbevægelsen er simpelt hen forstenet - og derfor stemmer medlemmerne med fødderne…

  8. Harald Borbjerg

    Jeg håber du vil fortælle os lidt om reaktionerne på onsdag. held og lykke med mødet!

  9. Thomas Maarup

    Jeg forstår at der er tale om to udfordringer for virksomhederne, rekruttering af specialister og omkostningsniveau, som begge i væsentlig udstrækning bestemmes af indkomstskatten.

    De billige asiatiske ingeniører findes vel allerede i dag og hvis ikke, så er de dyre vel mobile? Når Grundfos kan være konkurrencedygtig i Danmark på kort sigt, så er der vel nogle andre forhold der også gør sig gældende? Er det ikke også værd at undersøge?

    (Også herfra, pøjpøj i morgen!)

  10. Vibeke Riemer

    Der er ganske rigtigt flere udfordringer for virksomheden på omkostningssiden. Men dertil kommer også adgang til højt uddannede medarbejdere. Hvis vi skal have specialister ude fra, så skal vi nok også være meget mere åbne og imødekommende over for udlændinge.

Skriv en kommentar

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Det er en slags virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. Jeg skriver jævnligt indlæg på bloggen og alle er velkomne til at kommentere og diskutere. Helst med dit rigtige navn og ikke under et opfundet navn -pseudonym-. Bloggen er allerbedst, når deltagerne diskuterer med hinanden, og ikke forventer konkrete svar fra mig på deres indlæg. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.

Skal vi arbejde for mindre bureaukrati i det offentlige?

Vis resultat