Rystende oplevelse i sundhedsvæsenet

Min gamle far på 94 har klaret sig fysisk og mentalt flot alene i eget hjem indtil en akut infektion sendte ham på sygehus for 5 mdr. siden. På en akut afdeling har ingen tid til at fokusere på ernæring og aktivering, og gamle mennesker bliver mærkbart dårligere hver dag, hvis der ikke gøres en målrettet indsats. Det blev til liggesår, transplantationer af liggesår, aflkræftning og stor forvirring over at blive sendt rundt i “manegen” til forskellige afdelinger og sygehuse. 2-3 uger på en venteplads på et “optræningscenter” betød bare endnu mere venten og hver dag forringelse. - Resultat naturligvis, at vores far nu er permanent plejekrævende og kan komme til at koste samfundet masser af penge.

Desværre er det bare ét enkelt eksempel ud af frygtelig mange.

Tænk hvis vi havde et sundhedsvæsen, der kunne sætte massivt ind fra starten med det ene mål at få patienterne så raske som muligt og samtidig koste samfundet færrest penge i det lange løb.

3 kommentarer til “Rystende oplevelse i sundhedsvæsenet”

  1. Winnie Pedersen

    Ja, hvor har du ret. Mine forældre var igennem en tilsvarende tur for nogle år siden. Der er tre ting vi skal gøre for at ændre dette:
    1) Skaffe mere vækst i erhvervslivet så der bliver råd til bedre bemanding og service.
    2) Fjerne alt den kontrol og bureaukrati som tager tiden fra det vigtige: at være sammen med og gøre noget for patienterne.
    3) Skabe reel konkurrence så behandlingerne bliver ydet af dem der er bedst til det.

  2. Fatima Andersen

    Jeg har faktisk ikke noget imod at betale ca 50% af min løn i skat, men så skal den offentlige service altså også være i orden.
    Det er fint med mig at de folk der tjener rigtig meget kommer ned på 50% skat, hvis økonomerne tror at det vil betyde at de skaber flere arbejdspladser i Danmark. Det betyder jo alligevel så lidt i samfundsregnskabet om de betaler lidt mere eller mindre. Fri os fra en millionærskat!

  3. Harald Borbjerg

    Jeg hørte i dag om en kræftpatients vej igennem systemet her i Århus. Det var rystende; personalet gjorde deres bedste, men administration og manglende integration imellem systemerne tager masser af tid fra behandlingen. Skulle regeringen ikke se at kræve ét enkelt journalsystem for alle offentlige sygehuse i Danmark?

Skriv en kommentar

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Det er en slags virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. Jeg skriver jævnligt indlæg på bloggen og alle er velkomne til at kommentere og diskutere. Helst med dit rigtige navn og ikke under et opfundet navn -pseudonym-. Bloggen er allerbedst, når deltagerne diskuterer med hinanden, og ikke forventer konkrete svar fra mig på deres indlæg. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.

Skal vi arbejde for mindre bureaukrati i det offentlige?

Vis resultat