Det bliver kun værre——-

Velkendte dårlige nyheder:

Skoler lukkes, undervisningstimer skæres ned, skoler lægges sammen, børnehaver nedlægges eller lægges sammen til store institutioner, flere lukkedage, tidligere lukning. Færre minutter til hjemmehjælpsbesøg, lange ventetider på skadestuen, længere afstande til sygehuse, skoler osv. og problemer med at få kontakt til offentlige myndigheder.

Og det bliver kun værre, - fordi der ikke er nok mennesker til at betale for velfærden. Med flere ældre bliver det endnu værre.

Vi er nødt til at sadle helt om.

Derfor er vi nødt til at gøre det attraktivt at arbejde og attraktivt at skabe flere arbejdspladser. Derfor skal skatten på arbejde ned på 40% og selskabsskatten ned på 12,5 %, så vi kan skabe vækst og fremgang. Så bliver vi flere til at betale for velfærden.

9 kommentarer til “Det bliver kun værre——-”

  1. Lisbeth Andersen

    Når vi nu skærer i det offentlige med naturlig afgang, så gælder det forhåbentlig også lægerne? Ligesom jeg går ud fra, at du selv har stillet forslag i den af de lægelige organisationer, du tilhører, om en reduktion i antallet af læger og “outsourcing”/opgaveglidning af lægelige opgaver til andre og billigere faggrupper?

  2. Vibeke Riemer

    Når Liberal Alliance vil bringe den offentlige sektor tilbage til Nyrup niveau, så skal det ske ved naturlig afgang, men det skal selvfølgelig også ske intelligent. Det betyder at man lokalt må vurdere i forhold til nøglepersoner, herunder ledende sygeplejersker, overlæger m.fl. Men vi vil først og fremmest arbejde for at fjerne unødvendigt bureauti. Og selvfølgelig kan der fortsat flyttes opgaver mellem faggruperne, hvis man altså kan overbevise fagforeningerne.

  3. Ming Ho Petersen

    Jeg kommer fra Vietnam og jeg ved hvad det betyder hvis der ikke er arbejde. For tyve år siden troede regeringen at den kunne planlægge os styre alt. Det gik kun nedad indtil de løste op og åbnede for private virksomheder. Pludselig var der tusindvis af små virksomheder i gang; de skabte jobs og gav skatteindtægter og nu er Vietnam stille og roligt i gang med at opbygge et socialt sikkerhedsnet.
    Det er den vej, vi skal i Danmark

  4. Hanne Poulsen

    Hvor svært kan det være?
    Vi skal have flere jobs i det private erhvervsliv og den eneste måde vi kan få det på, er at gøre det mere attraktivt at skabe jobs, ansætte folk og tjene penge.
    Hvis flere arbejder så få vi mere ind i skat og så kan vi få råd til ordentlige skoler og sygehuse.
    Derfor stemmer jeg på dig, Vibeke

  5. Heinz Petersen

    Jeg forstår godt vi skal ha flere jobs i det private, men forklar mig lige: betyder det så at offentligt ansatte ikke bidrager til samfundet?

  6. Bjarne Ravn

    Det betyder, Heinz, at hvis de offentlige ansatte ikke er effektive nok og bidrage tilstrækkeligt, må vi bruger for mange ressourcer. Ressourcer i form af skattekroner. Hvis de private ikke er effektive nok, mister de jobbet og virksomheder går konkurs. Det er den konsekvens man kunne ønske sig for den offentlige admnistration. Så kunne vi med sikkerhed få den samme service for et betydeligt lavere beløb.
    Bedre arbejdsvilkår og bedre ledelse for offentlige ansatte kunne give gladere medarbejdere, færre sygedage og mere produktivitet, uden at de skulle arbejde hårdere, end privatansatte.

  7. Harry Kold

    Vibeke,
    Sig os lige: Hvad vil du arbejde for i Folketinget som kan gavne os her i Udkantsdanmark? Vi er ved at miste modet og har virkelig brug for en saltvandsindsprøjtning.

  8. Vibeke Riemer

    Til Heinz Petersen: Selvfølgelig bidrager offentligt ansatte til samfundet. Vi kan bestemt ikke undvære læreren, politiet, sygeplejerskerne og hjemmehjælperne. Men den offentlige sektor skal naturligvis være effektiv, og vi skal væk fra alt det unødvendige bureaukrati. - Så skal vi have skatten ned, så vi kan få vækst i den private sektor, - flere arbejdspladser, flere i arbejde og dermed flere til at betale for ordentlige offentlige ydelser (sygehuse, sksoler, ældrepleje osv.)

  9. Vibeke Riemer

    Om udkantsdanmark: Jeg vil arbejde for mere kreative løsninger. F.eks. skal biblioteker, skoler og daginsitutioner arbejde sammen på nye måder, så vi undgår at daginstitutioner og skoler i yderområderne lukkes. Informationsteknologien skal hjælpe os til at yderområder kan være satelitter, der står i forbindelse med større enheder, der er mere “centrale”. Og så vil jeg først og fremmest bruge min evne til at tænke i helheder. Vi skal væk fra værre salamiteknikken, hvor man f.eks. først fjerner en kommunal serviceinstitution, f.eks. skolen, så ryger dagsinitutionen, så forringes transportmulighederne os.v. Så forsvinder muligheden for at få tilflyttere og så har vi forvandlet et hyggeligt og rart sted til et “udkantsområde”, der skal have særlig støtte.
    Jeg vil arbejde for at utraditionelle lokale løsninger kan gennemføres.
    Og centralisering for centraliseringens skyld er ikke liberal politik.

Skriv en kommentar

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Det er en slags virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. Jeg skriver jævnligt indlæg på bloggen og alle er velkomne til at kommentere og diskutere. Helst med dit rigtige navn og ikke under et opfundet navn -pseudonym-. Bloggen er allerbedst, når deltagerne diskuterer med hinanden, og ikke forventer konkrete svar fra mig på deres indlæg. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.

Skal vi arbejde for mindre bureaukrati i det offentlige?

Vis resultat