Mere velfærd og mindre skat!
Det lyder paradoksalt, men kan godt lade sig gøre.
Hvordan kan man få mere velfærd ud af mindre skat?
Ideen i Ny Alliances skatteforslag er at en skattreduktion til 40% giver mere dynamik i samfundet. Det skal være attraktivt, - det skal altså kunne betale sig at arbejde mere. Det kan det, hvis skatten sænkes markant. En skat på 40% skulle gerne friste mange til at blive længere på arbejdsmarkedet, andre til at arbejde mere, give flere lyst til at arbejde i Danmark i stedet for i udlandet, og mindske skattespekulation og sort arbejde.
Der er rigtig mange mennesker, der i dag betaler topskat, - og det er bestemt ikke kun “de rige”. Men den samlede sum af penge, som vi kommer til at mangle i skat, hvis vi sætter skatten ned, er ganske lille i forhold til statens samlede indkomst fra skatter og afgifter, nemlig under 5 % af et beløb på ca. 820 milliarder kroner.
Ny Alliance vil naturligvis finansiere det, som mangler, og det er der en række måder at gøre på. Det gøres bl.a. på følgende måder:
- de højtlønnede skal betale et betydeligt højere beløb for at være med i en efterlønsordning
- pensionsbeskatningen skal ændres så vi betaler skatten med det samme. - Så undgår vi også spekulation i at flytte til udlandet, når man har fået fradraget og så slippe for skatten.
- øgede energiafgifter på erhvervslivet (det skal vi alligevel for at opnå bæredygtighed)
Du er velkommen med kommentarer og spørgsmål om hvordan! - Se menupunkt om 40% skat.
1. november 2007 kl. 22:01 #
Højere klassekvotient ønskes.
Her er et forslag til at gøre folkeskolen bedre uden at øge omkostningerne.
I dag er det sådan, at når 2 klasser og 2 lærere arbejder i samme rum kaldes det holddannelse, og det må vi jo helst ikke have for meget af.
Derfor har vi i dag stadig en ”industrisamfundsskole”, der er kendetegnet ved 1 lærer, 1 klasse, 1 bog, 1 lektion, 1 lokale. Uanset hvor meget vi priser undervisningsdifferentieringen, så er det, de 5 1-taller, der er gældende.
Der er brug for at lave en skole, der bygger på noget andet.
Vi har i dag en skole,
hvor lærerne skal bruge tid på at mødes efter skoletid for at udveksle erfaringer om børnene,
hvor lærerne skal væk fra skolen på kurser for at blive klogere
hvor vi har brug for flere hænder i arbejdet med børnene
hvor lærerne meget hellere vil undervise end holde møder
hvor det psykiske arbejdsmiljø er truet p.g.a. alenearbejde, som AT har kaldt den største årsag til dårligt psykisk arbejdsmiljø
hvor vi sætter studenter på, når læreren er fraværende i stedet for de erfarne lærere på skolen
hvor det nuancerede syn på en situation med børnene savnes, fordi man som lærer er alene og ind imellem ikke ser alt (60% af mobningen foregår i klasselokalet mens læreren er til stede – Børns Vilkår)
hvor læreren sjældent udfordres fagligt og professionelt, fordi gerningen foregår bag lukkede døre.
Hvor kunne det være rart, hvis skolen var stedet,
hvor børnene havde den store flok af klassekammerater og fandt tryghed, fordi der var nogen som dem
hvor børnene oplevede roen i undervisningen og plads til fordybelse, fordi der var flere lærere om at skabe den gode tone
hvor forældrene så, at der var plads til deres barn, og at der var reel undervisningsdifferentiering
hvor vi som skole havde nemmere ved at sikre, at der var liniefagsuddannede lærere i undervisningen
hvor lærerne blev klogere af at være sammen
hvor den nyuddannede kom i mesterlære og fik lyst til at fortsætte i jobbet
hvor lærerne var i team i undervisningen og ikke kun i mødelokalet
hvor lærerne i tryghed kunne koncentrere sig om at udvikle barnet
hvor arbejdet uhindret kunne fortsætte selv om en lærer var syg
hvor specialundervisningen helt naturligt kunne indgå i den daglige undervisning og leve op til den nye bekendtgørelse
Ethvert ønske om at sænke klassekvotienten vil automatisk føre til mere ”industrisamfundsskole” – bare med færre elever i klassen.