Hvor kommer afgifter fra?

Klipfisk i Politiken forklarer fint hvor afgifter kommer fra. De to hulemænd taler sammen. Den ene siger: “Jeg har opfundet hjulet!” og spørger den anden “Hvad har du opfundet?”. Den anden svarer: “Grøn ejerafgift!” (Ikke fra min side et udfald specielt imod grøn ejerafgift)

Forskelsbehandling i sundhedsvæsenet, - ja tak!

“Lavtuddannede borgere skal fremover oftere indkaldes til kontrol end de højtuddannede”. Sådan lyder budskabet nu fra sundhedsminister Nick Hækkerup (S).

Det lyder da som en glimrende ide, bortset fra at man ikke kan eller skal sortere folk alene ud fra uddannelse. Men det er bare ikke nogen nyhed. Sådan har man jo altid gjort i de dele af sundhedsvæsenet, hvor medarbejderne har fået lov at bruge deres sunde fornuft. Sundhedsplejersker har mig bekendt været fleksible i forhold til “kontrolbesøg” og fulgt mindre op på de mødre, der pga.. uddannelse eller godt netværk eller andet havde “styr på tingene”. På den måde har de kunnet bruge flere ressourcer på dem, der havde mere behov. - Blot som eksempel.

Så forskelsbehandling - ja tak!

Afgifter på mit bord

Det er interessant at nærlæse fakturaer fra forsyningsselskaber, fra håndværkere os.v..

CO2 afgift, NoX-afgift, Energiafgift

Tror bestemt at hensigten bag disse afgifter er OK, er bare ved at registrere og kortlægge.

Lønsumsafgift

Miljøtillæg . Tvivler fortsat ikke om de gode hensigter.
Og skadeforsikringsafgift og opkrævningsgebyr

Branchetillæg (overenskomstmæssig aftale)

Det syge sundhedsvæsen

Er i selskab med nogle venner. Desværre har hver af vennerne en historie fra deres egen familie eller vennekreds om det svigtende sundhedsvæsen. Ikke mindst ældre og alvorligt syge, f.eks. kræftpatienter svigtes helt urimeligt. Vores fælles erkendelse er, at man som pårørende skal kæmpe hårdt for at få den behandling og de vilkår, som patienter bør have. Og her taler vi om helt basale ting, ikke urimelige krav på nogen måde.

Hvorfor er det mon blevet sådan? - Når man på nogen sygehuse og nogen afdelinger og nogen plejehjem kan levere god kvalitet?  Det er nemlig langt fra altid den hurtige konklusion om nedskæringer, der er den rigtige.

Udkants-Danmark, -kræver ændring i tænkemåde

Det er tankevækkende at vi i et lillebitte land som Danmark har fået skabt et,- eller flere, Udkants-Danmark områder.

Men det er jo en selvforstærkende proces, der starter med stordrifts-tankegang. Kommunalreformen skulle skabe større kommuner, hvor vi kunne spare penge ved at have mindre administration i større enheder. Så kommunerne centraliserede,- trak de fleste offentlige institutioner “hjem” til hovedbyen i kommunen. Når man trækker arbejdspladser væk, så bliver der mindre handel og service. Når der bliver mindre handel og service, så bliver der “mindre behov” for f.eks. transport. Når der skåret i transportmulighederne, så er færre interesserede i at flytte ud til området. Når børnetallet falder, så lukker vi skolerne.

Og så bliver vi dybt forundrede eller forargede over at f.eks. læger ikke vil flytte til udkantsområder og have deres lægepraksis der.- I områder hvor ægtefællen ikke kan få arbejde, og børnene ikke kan komme i skole i nærområdet og hvor biblioteket er nedlagt og hvor der er støvsuget for andre højtuddannede, og hvor kulturtilbuddene er forsvundet osv. - Hvor mærkeligt!

Pinagtigt med besparelser til handicappede m.fl.

Det er dybt deprimerende at læse i medierne om, hvordan der for tiden skæres ned i ydelser til f.eks. handicappede børn eller i ældreplejen. Det kan vi ikke være bekendt i et velfærdssamfund, der skal tage sig godt af de svageste. Men der er meget delte meninger om, hvorden vi kan få råd til t gøre det bedre. Nogle mener at skatten skal op, særligt for de rigeste, eller at skatten for virksomheder skal sættes op. - Desværre hjælper det ikke nok. - Det gør det kun værre. Vores problem i Danmark er, at vi sidder fast i velfærdsfælden. Der er idag under 50 % af befolkningen, der er i arbejde og derfor kan forsørge sig selv og den anden halvdel. De fleste kan se, at det er helt uholdbart.

Det, der skal gøres, lyder for nogen mennesker mærkeligt. Det er nemlig at sætte skatten væsentligt ned, så mange flere kan komme i arbejde. Det kan ske, når virksomhedernes omkostninger ved at ansætte medarbejdere bliver lavere (når skatten sættes ned). Så kan der blive ansat flere, - og samtidig får de, der er i arbejde lov til at beholde mere af lønnen. Det kan sætte noget forbrug igang, som igen kan støtte beskæftigelsen.

Det kan de allersvageste ikke gå og vente på, derfor kan det være nødvendigt at bruge flere penge i en kortere periode, indtil virkningen af skattelettelserne begynder at komme. -

Arbejderpolitik

Onsdag skal jeg besøge 3f afdelingen i Bjerringbro hvor Grundfos er langt den største arbejdsplads. Jeg gætter på at de fleste stemmer S, SF eller Ø for at få længere dagpengeperiode, efterløn og andre velfærdsgoder. Kun få vil have forståelse for Liberal Alliances politik med 40% skat og lavere selskabsskat. Ingen tror at de ting kommer 3f medlemmerne til gavn.

Men det gør de i høj grad.

Grundfos har ca. 4.500 medarbejdere i Bjerringbro, heraf godt 3.000 i produktionen. Ca. 1.000 arbejder på udviklings- og teknologicentret, heraf mange PhD’er, ingeniører og andre med lange videregående uddannelser. Når de har udviklet en ny pumpeserie og projekteret den fabrik der skal fremstille pumperne, går en sværm af smede, maskinarbejdere, specialarbejdere og (hovedsagelig danske) underleverandører i gang med at bygge fabrikken i en af de fabrikshaller der er blevet ledige fordi en ældre produktion nu er udflyttet tul Ungarn, Mexico eller Kina. Fabrikken er flyttet, men bygningen og medarbejderne er der stadig; nu blot i gang med næste nye fabrik og produktion.

Arbejderne i Bjerringbro ved godt, at fabrikkerne er tomme om fem eller ti år, hvis ikke ingeniørerne i udviklingscentret (dem “oppe på bakken”) til stadighed udvikler nye produkter og fabrikker. Uden ingeniørerne ville der være 3.000 familier uden jobs og arbejdsindkomst i Bjerringbro og omegn. Derfor er det allervigtigste for arbejderne ikke om de får 5 eller 10 kroner mere i timen, længere dagpengeperiode eller bedre efterløn. Det er om Grundfos holder fast på at have 1000 ingeniører og specialister ansat oppe på bakken. For uden dem ingen arbejdspladser i fabrikkerne.

Selvom Grundfos er kendt for at tage vidtgående socialt ansvar er virksomheden også en del af den globale konkurrence. I det lange løb kan Grundfos ikke fastholde 1000 ingeniører og specialister i Bjerringbro, hvis det er markant dyrere at udvikle nye produkter og produktionslinjer i Danmark i forhold til udlandet. Det er her, skatten kommer ind: Hvis skatten var 40% ville ingeniørerne være mere motiveret til at arbejde i Danmark (og Bjerringbro) og hvis den danske selskabsskat blev halveret, ville det være fordelagtigt at have endnu flere aktiviteter i Danmark.

Derfor er Liberal Alliances krav om 40% skat på arbejde ikke bare godt for 3f medlemmerne i Bjerringbro; det er forudsætningen for at de har jobs om fem eller ti år. De fleste 3f medlemmer bor og arbejder der hvor de kommer fra. Anderledes med ingeniører og andre med lange, videregående uddannelser. De har langt lettere ved at flytte. De taler fremmedsprog og der er brug for deres specialviden i andre lande. Hvis forholdene i Danmark bliver for sure for dem, så flytter de simpelt hen. Det er der allerede ca 40.000 danskere med lange videregående uddannelser der har gjort; vel at mærke 40.000 flere end de udlændinge der er rejst hertil.

Liberal Alliances politik skaber arbejdspladser. Det er det, beregningerne i DREAM modellen siger. Er det ikke det, der burde kaldes arbejderpolitik?

Hvad mener du? Skriv en kommentar.

Hjemmehjælperens hårde valg

FOA stiller i en stor annonce skarpt på hjemmehjælpernes hårde valg: Skal jeg undlade at tage de svageste ud af sengen idag? eller undlade at give dem det ugentlige bad? eller undlade at skifte forbindinger?

All kan blive enige om, at de ældre skal have ordentlig pleje og behandling og det skal ske med respekt og værdighed. Enhedslisten har endda opstillet 10 krav, som de mener ældre skal have opfyldt. Og jeg er fuldstændig enig i alle disse krav. 

På Social & Sundhedskolen i Skive idag ville de studerende gerne drøfte holdninger og etik med repræsentanter for de politiske partier. Men der var gennemgående noget urealistiske forestillinger om, hvordan vi kan skaffe flere penge til mere velfærd. Standardsvarene er “de rige må betale noget mere”, eller så må vi spare nogle andre steder. - Jeg er glad for at vi  i Liberal Alliance har valgt en tredje vej. Nemlig vækst. Væksten skal komme fra det private erhvervsliv. Det skal gøres mere attraktivt at arbejde (skatten ned) og at skabe arbejdspladser (selskabsskatten skal ned). Vi skal have mange flere ud på arbejdsmarkedet. Så får vi råd til bedre og mere uddannelse og bedre velfærd for de ældre. 

Rystende oplevelse i sundhedsvæsenet

Min gamle far på 94 har klaret sig fysisk og mentalt flot alene i eget hjem indtil en akut infektion sendte ham på sygehus for 5 mdr. siden. På en akut afdeling har ingen tid til at fokusere på ernæring og aktivering, og gamle mennesker bliver mærkbart dårligere hver dag, hvis der ikke gøres en målrettet indsats. Det blev til liggesår, transplantationer af liggesår, aflkræftning og stor forvirring over at blive sendt rundt i “manegen” til forskellige afdelinger og sygehuse. 2-3 uger på en venteplads på et “optræningscenter” betød bare endnu mere venten og hver dag forringelse. - Resultat naturligvis, at vores far nu er permanent plejekrævende og kan komme til at koste samfundet masser af penge.

Desværre er det bare ét enkelt eksempel ud af frygtelig mange.

Tænk hvis vi havde et sundhedsvæsen, der kunne sætte massivt ind fra starten med det ene mål at få patienterne så raske som muligt og samtidig koste samfundet færrest penge i det lange løb.

Det bliver kun værre——-

Velkendte dårlige nyheder:

Skoler lukkes, undervisningstimer skæres ned, skoler lægges sammen, børnehaver nedlægges eller lægges sammen til store institutioner, flere lukkedage, tidligere lukning. Færre minutter til hjemmehjælpsbesøg, lange ventetider på skadestuen, længere afstande til sygehuse, skoler osv. og problemer med at få kontakt til offentlige myndigheder.

Og det bliver kun værre, - fordi der ikke er nok mennesker til at betale for velfærden. Med flere ældre bliver det endnu værre.

Vi er nødt til at sadle helt om.

Derfor er vi nødt til at gøre det attraktivt at arbejde og attraktivt at skabe flere arbejdspladser. Derfor skal skatten på arbejde ned på 40% og selskabsskatten ned på 12,5 %, så vi kan skabe vækst og fremgang. Så bliver vi flere til at betale for velfærden.

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Det er en slags virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. Jeg skriver jævnligt indlæg på bloggen og alle er velkomne til at kommentere og diskutere. Helst med dit rigtige navn og ikke under et opfundet navn -pseudonym-. Bloggen er allerbedst, når deltagerne diskuterer med hinanden, og ikke forventer konkrete svar fra mig på deres indlæg. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.

Skal vi arbejde for mindre bureaukrati i det offentlige?

Vis resultat